Pokerjargon – hvad siger du? - internetpokerguiden

Bad beat

Et bad beat er når man har den bedste hånd til at begynde med, men ender med at tabe til en spiller med en dårligere hånd som er heldig at få en bedre hånd senere i spillet.

Bankroll

Din bankroll er det samlede pengebeløb du har på din konto, og som du kan tage med til bordene.

Blind

Blinds er tvungne indsatser som bruges i stedet for ante for at der skal være en pot at spille om. Spilleren til venstre for dealerknappen placerer small blind, og spilleren to pladser til venstre for knappen placerer big blind. Small blind-indsatsen er halvt så stor som big blind. Blindbeløbenes størrelse afhænger af hvilken limit der spilles med.

Bluff

Du bluffer hvis du satser eller raiser med en hånd som du ikke tror er den bedste. Pointen er at narre din modstander til at tro at du har en stærk hånd, og på den måde få ham til at folde.

Board

Boardet er de fem fælleskort som deles af alle spillere.

Bust

Hvis en spiller mister hele sin bankroll, er han gået “bust” (fallit).

Button (Dealerbutton)

Dealerbutton (knappen) bevæger sig i urets retning rundt om bordet efter hver hånd. Spilleren som sidder ved dealerbutton, skal handle sidst. Dealerbutton bruges til at angive hvem der ville skulle give kort hvis det var spillerne selv der gav, og den sikrer at alle spillere ved bordet på et tidspunkt får fordelen af at sidde i baghånd.

Community cards (Fælleskort)

Fælleskort er de fem kort på bordet (“boardet”) som deles af alle spillere.

Drawing dead

En spiller kaldes “drawing dead” hvis han eller hun er håbløst bagud og umuligt kan vinde uanset hvilke kort der kommer på bordet i de tilbageværende runder.

Fish

Fish (“fisk”) er spillere som taber meget og ikke er ret gode til poker.

Freeroll

Freerolls er turneringer som det er helt gratis at deltage i, somme tider med rigtige penge i præmiepuljen.

Hole cards

Hole cards er de første to kort der gives til hver spiller. De kaldes også pocket cards.

Gut shot

Et gut shot er en inside straight – en draw-hånd hvor kun ét eneste kort kan hjælpe dig. Man vil normalt ikke satse på gut shots.

Kicker

Hvis to spillere har lige gode hænder, fx et par i esser, afgør det højeste kort som hver af de to spillere har uden for parret, hvem der vinder. Dette kort kaldes “kicker”.

Limping

Hvis man bare caller big blind i preflop-indsatsrunden, kaldes det “limping”.

Nuts

Hvis man har “nuts”, betyder det at man har den absolut bedst mulige hånd, en hånd som ingen kan slå uanset hvad deres to hole cards er for nogen.

Åben straight

En åben straight er en draw-hånd som kan lykkes på to måder, i modsætning til et gut shot (en inside straight), som kun kan lykkes på én måde. Hvis du har 8-9-10-Kn, har du en åben draw-hånd, da du kan få din straight enten med en D eller en 7’er.

Outs

Outs er antallet af tilbageværende kort i stakken som med en vis sandsynlighed ville give dig den bedste hånd. Hvis du har DD, men en anden spiller har KK, har du 2 outs, da du er nødt til at få fat på en af de to tilbageværende dronninger i stakken for at vinde hånden.

Pocket pair

Et pocket pair er når du får et par med selve dine to hole cards, fx KnKn, 88 eller 44.

Set

Hvis du starter med et pocket pair og forbedrer hånden til tre ens når fælleskortene gives, har du et “set”.

Showdown

Showdown finder sted når den sidste indsatsrunde, efter river, er færdig. Alle tilbageværende spillere viser deres hænder ved showdown, og den der har den bedste hånd, vinder potten.

Starthånd

Starthånden er de to kort man får med billedsiden nedad hver gang en hånd begynder.

Suckout

Hvis en spiller med en dårligere starthånd end din vinder over dig ved hjælp af fælleskortene, oplever du et “suckout”.

Tilt

Hvis en spiller er vred og ophidset, siger man tit at han eller hun “tilter”.